Derbyvinderen Stand and Deliver, der nu er hos Stefan Lind-Holm på Bornholm, skal både virke i avlen samt løbe væddeløb,

Stand And Deliver har snart opholdt sig en måned hos den mangedobbelte bornholmske amatørchampion Stefan Lind-Holm, og hesten er faldet godt til, fortæller Stefan Lind-Holm i telefonen lørdag morgen.
”Han træner helt som han skal. Jeg er forpligtet til at køre Stand And Deliver i løbene i aftalen med Peter Rudbeck, som også har givet grønt lys til at vi bruger Stand And Deliver i avlen.
”Han koster 0 + 8.000 kroner og pengene tilfalder Peter Rudbeck, fortæller Stefan Lind-Holm.
”Stand And Deliver har ikke været inde på vores bane endnu i Almindingen endnu. Det sker heller ikke foreløbig. Han skal ind en enkelt gang inden første løbsdag, det er nok, skønner Stefan Lind-Holm.
Ny hos ”Skipper” i forhold til i fjor er også hoppen Twin Peaks, som kom omkring en måned inden Stand and Deliver.
”Hun fungerer bedre og bedre. Også for hendes del skal hun ind på banen en gang gang inden sæsonstarten, siger den tredobbelte danske mester for amatørkuske, som endnu ikke har taget stilling til om han stiller op til dette års DM for amatører, som afvikles i Billund.