Stald Ritas Grand Art i millionløb i eftermiddag
Stald Ritas 4-årige franske Grand Art med Santo Mollo starter i eftermiddag i Gran Premio Unione Europea på Ghirlandina-banen i Modena – et løb med en samlet præmiesum på over 3 millioner kroner.
14 heste kommer til start i årets udgave af Gran Premio Unione Europea og uheldigvis har Erik Bondo-trænede Grand Art trukket spor 7 – udvendigt bag startvognen i første række.
Distancen er 2080 meter auto og favorit til førstepræmien på 170.200 Euro – cirka 1.25 mio. DKK – er sidste års italienske derbyvinder, 5 Alrajah One (Maharajah) med Ôrjan Kihlström.
Den trænes af Alessandro Gocciadoro, der har ikke færre end 8 heste til start!!
Selv har ”gul mand” valgt at køre 9 Axl Rose (Love You).
Da Grand Art sidst var til start blev den nummer to til Alrajah One
Løbet køres klokken 16.10 og det er muligt at følge på dette link – klik her – vælge Modena (Ghirlandina i højre siden under Ippica TV)