25 apr2013
Stald Rita udvider
Sinus Vang. Foto Ole Hindby
“Vi håber at det bliver en hest, der kan deltage i Derbyet.”
Sådan siger Jørgen Jensen, Stald Rita om sit seneste indkøb, Sinus Vang.
Efter en dyrlægeundersøgelse torsdag formiddag blev handlen klar.
Stald Rita køber den 4-årige hingst, Sinus Vang af Vang Hovedgaard. Hesten skal fremover trænes af Morten Juul i Skive.
Sinus Vang er helbroder til Rasser Vang 1.15.0 – 259.773, kr, der nyligt gik i træning hos Flemming Jensen. Sinus Vang har været trænet af Bo Westergaard og vandt sine to første starter i fjor – siden er det bedst blevet til to andenpladser. Bedste notering er 1.16.0 og i penge er det blevet til 47.482 kr.