TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stald Rita udvider

af | Nyheder

Jørgen Jensen, Stald Rita er så fascineret af fransk travsport, at han nu udvider sin franske afdeling med to 2-åringer, som blev købt af Arqana Trot-auktionen i Deauville torsdag eftermiddag.

Jørgen Jensen, Stald Rita

Jørgen Jensen, Stald Rita

I fjor købte Jørgen Jensen, Stald Rita tre heste på franske auktioner, som han satte i træning hos svenske Jarmo Niskanen på Grosbois.

Det er gået godt med de tre heste Become a Star, Baldwin Jet og Bobby Jet, der alle har vundet løb og tjent gode penge.

– Ja, jeg er blevet meget fascineret af fransk travsport og de indtægtsmuligheder, der er dernede, og derfor havde jeg bestemt at jeg ville købe en ret dyr hest på auktionen i dag, siger Jørgen Jensen til travservice.

– Min træner Jarmo Niskanen mente imidlertid, at de heste, som vi havde aftalt han skulle gå efter, blev for dyre og i stedet brugte han budgettet til at købe to 2-åringer.

Quaker Jet . fader til Stald Ritas to nye heste.

Quaker Jet . fader til Stald Ritas to nye heste.

Begge 2-åringer er efter Love You-sønnen, Quaker Jet, der har fået en god start i avlen.

Hoppen Darling Jet blev dyrest med 25.000 Euro og blev den 7. dyreste hest på dagens auktion.

Darling Jet er i fuld træning, men har endnu ikke været i prøveløb.

Hun har Quinine Jet (Goetmals Wood) som moder og har dermed en helbroder i 4-årige Bellman Jet, der har rekord 1.148, der har vundet tre sejre og tjent 50.780 Euro.

15.000 Euro blev prisen for den anden nye hest i Stald Rita, hingsten Diamond Jet, der er godkendt i 1.21.5.

Diamond Jet har Mazarina (Goetmals Wood) 1.13 – 170.803 Euro som moder.

Hun har tidligere født bl.a. Smarty Jet (Coktail Jet) 1.12.0 – 201.335 Euro, Vivaldi Jet (Quatre Juillet) 1.14.6 – 94.920 Euro og Amazone Jet (Quaker Jet) 1.13.4 – 72.290 Euro.

Topprisen på auktionen blev opnået for løbshesten og avlshingsten, den 9-årige Soleil du Fosse (Jag de Bellouet), hvor hammeren faldt ved 58.000 Euro.

Soleil du Fosse har rekord 1.11.4 og har tjent lige ved 700.000 Euro.

Dagens gennemsnit blev på 13.162 Euro og dermed væsentligt bedre end i fjor, hvor den var på 9.660 Euro.

I år var auktionen imidlertid udvidet med en afdeling for åringer, der blev afviklet onsdag, og gennemsnitsprisen for årets auktion holdt op mod auktionen i fjor var ikke mindre end minus 24,5%