TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stald Rita købte Giant Design

af | Nyheder

Det blev den københavnske storhesteejer, Jørgen Jensen, Stald Rita der fik det sidste bud på den 3-årige Giant Design.

Eftermiddagen igennem var der livlig aktivitet på auktionssitet, travauktioner.dk – der var flere interesserede, men efter pseudonymet Aske havde budt 180.000 kroner klokken 19.49.44 – altså mere end en time før auktionen skulle slutte, blev der stille.

-Jeg troede ikke, at jeg havde fået hesten med det bud, der blev givet så tidligt, siger Jørgen Jensen, Stald Rita, der dækkede sig bag pseudonymet Aske.

Men ingen gik mod Aske, og planen er nu, at Giant Design går i træning hos Morten Juul i Skive.

-Om den skal starte mere her i vinter lader jeg være op til Morten. Jeg synes det er en spændende hest, der både har en fin fader og ikke mindst en interessant moder, der har franske Prodigious som fader- det var bl.a. derfor jeg synes at hesten er interessant, siger Jørgen Jensen.