TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stald Rita køber amerikansk 3-åring

af | Nyheder

Så har Jørgen Jensen, Stald Rita atter været på indkøb og har købt en 3-årig amerikansk hingst.

Navnet er DD’s Redemption, der er efter Andover Hall – DeeDee’s Destiny v. Muscles Yankee.

DD’s Redemption, der som åring kostede 75.000 dollars, har i USA været i træning hos Åke Svanstedt.

Den startede tre gange som 2-åring, hvor den vandt i 1.13.7 på Harrahs Chester (1000 m) og desuden var nummer 2 to gange. Det blev til 17.250 dollars.

I år har DD’s Redemption startet 9 gange og vundet en enkelt sejr og 3 tredjepladser og tjent 48.715 dollars.

Sejren blev taget i årets anden start på Pocono Downs i en afdeling af Pennsylvania All Stars i 1.11.3.

I den efterfølgende start – også på Pocono – og i en afdeling af Pennsylvania Sire Stakes blev DD’s Redemption nummer tre i 1.10.3, hvad der er hans bedste notering.

Det løb vandtes af Amigo Volo, der senere på sæsonen vandt såvel Kentucky Futurity som Breeders Crown.

DD’s Redemption startede sidste gang den 18. september på The Meadows (1000) m, hvor den blev nummer tre i 1.12.2, slået med 2 ¾ længde af staldkammeraten Patriarch Hanover samt Town Victor.

Moderen til DD’s Redemption, DeeDee’s Destiny har 2 års rekord 1.12.7 og har tjent 14.366 dollars. Hun har i alt syv afkom – DD’s Redemption er nummer fem i rækken og har i alt tjent 63.965 dollars. I Sverige vil DD’s Redemption starte med 600.094 SEL

Hendes første afkom, DD’s Hitman (Donato Hanover) kender vi på vore breddegrader – den var en overgang i træning hos Petri Puro og startede i Elitloppet 2017, hvor den gik til finale fra en tredjeplads i forsøget.

DD’s Hitman har rekord 1.09.1 og har tjent 318.670 Euro.

En helbroder til DD’s Hitman har også løbet i Sverige. Det er DD’s Perseverance, der var i træning hos Stefan Melander.

DD’s Perseverance satte rekord 1.10.4 og tjente 653.850 SEK

DD’s Redemption og DD’s Hitman samt DD’s Perseverance er trekvartbrødre!

DD’s Redemption går i træning hos Sandra Luomala på Eskilstuna.