TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stald Rita-hest bedst

af | Nyheder

Stald Ritas 3-rige hoppe Become a Star klarede sig bedst af de heste med dansk tilhørsforhold, der var til start på Vincennes lørdag eftermiddag.

Become a Star - tjente 25.000 kroner

Become a Star – tjente 25.000 kroner

Become a Star med Jarmo Niskanen besatte en fjerdeplads i 1.16.5/2700 m og det gav 3.360 Euro i præmie – det er 25.000 kroner

Der blev lagt hårdt i løbet med en åbning efter 1.11.9/1200 meter, hvorefter tempoet blev taget ud – det benyttede Niskanen sig smart af og bragte Become a Star til spids. Da var tempoet blot 1.20.6/500 m.

Become a Star var i spids rundt i opløbet, men gav sig og sluttede på fjerdepladsen.

Ivar Kvernrøds opdræt, Rico Follo hentede en ny præmie på en femteplads i 1.13.5a/2100 m – det gav 2.500 Euro – 18.600 kroner.

Her var Knud Mønsters Rocky PH med Franck Nivard til start, men parret galoperede efter 400 meters kørsel som sjettehest – tempoet var meget højt fra start – 1.06,6/500 m.

Løbet vandtes i 1.12.2a/2100 m.

Panamera Racings Action Replay med Franck Nivard var trods sin startplads i anden række tidligt fremme og sad en overgang i spids i et 4 års hoppeløb. Action Replay kunne dog ikke holde ved og sluttede på en sjetteplads i 1.13.1a/2100 m – præmie 1.400 Euro – 10.400 kroner.

I Quintet-løbet var Team Juels Orali med Pierre Vercruysse godt med fra start, men blev afløst af staldkammeraten Stelton med Jeppe Juel, der igen blev afløst af Vinci de l’Abbaye

Føringen skiftede et par gange, og det betød, at de to danske heste blev skubbet ned i feltet.

Jeppe Juel fandt angrebsplads rundt i opløbssvinget, men nu gik det stærkt og det var svært at tage meter ind. Der blev afsluttet efter 1.10/500 m.

Stelton passerede målet som nummer 9. i 1.15.8/2700m med Orali lige efter sig.

Løbets vandtes af Vive Majyc med Eri Raffin i 1.15.1/2700 m.

Der er hård konkurrence i det franske vintermeeting!