TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stald Pimax-andenplads i Milano

af | Nyheder

På La Maura-banen i Milano fredag blev den 3-årige hoppe, Elica Jet, der ejes af Stald Pimax nummer to, mens Stald Ritas Dontpaytheferryman skuffede som storfavorit.

Elica Jet (Booster Winner) er i træning hos Erik Bondo og blev kørt af Federico Esposito.

Fra startplads 1 lykkedes det Esposito at holde føringen fra start, og undervejs afviste parret flere angreb.

Det sidste angreb, der kom midt i opløbet fra Ehlerts Hope (Pascia Lest) med Masimilliano Castaldo, kunne Elica Jet imidlertid ikke modstå, og hun sluttede på andenpladsen i ny rekord 1.15.7a/1650 m – vinderen løb 1.15.6.

Der var 1.100 Euro i andenpræmie.

I løbet inden sendte Bondo Stald Ritas Dontpaytheferryman med Esposito til start og efter parret tidligere på måneden havde vundet en suveræn sejr i 1.13.1, så var ”Færgemanden” banket i bund i totalisatoren til odds 1.42.

Der var imidlertid slet ikke samme bid i Dontpaytheferryman som ved sejren.

Efter at have ligget næstsidst i feltet undervejs forsøgte Esposito angreb rundt i opløbssvinget, men passerede blot to heste og sluttede på en fjerdeplads i 1.14.7a/1650 m – vinderen Vortice Leo (Gruccione Jet) med Marco Stefani sejrede i 1.13.8.

Fjerdepladsen gav 210 Euro i præmie.