Gulddivisionens storfavorit, Volstead med Ôrjan Kihlström fik intet forærende, men stred sig til en ny sejr på Romme lørdag eftermiddag.
Som staldkammerat til såvel Nuncio som til Uncle Lasse står Volstead (Cantab Hall) lidt i skyggen, men i de fleste andre stalde, ville den være stjernen.
Lørdag eftermiddag vandt Volstead med Ôrjan Kihlström i sulkyen Gulddivisionen på Romme efter en strk indsats, hvor den sad i dødens, det meste af løbet.
Volstead kæmpede sig forbi længe førende Coldtown med Jorma Kontio og sejrede i 1.11.2a/1640 m . samme tid til Coldtown på andenpladsen.
Det var femte sejr i år i 13 starter til Volstead, og det har givet 1.3 millioner SEK:
Volstead ejes og trænes af Stefan Melander.
I dette løb var Peter Jensen-trænede Gigant Slugger med Jeppe Juel til start.
Fra spor 6 forsøgte Jeppe Juel at køre efter spidsen, men indvendigt svarede Coldtown op, og Jeppe Juel måtte opgive sit forehavende.
Siden kom han til at sidde i andet par – det bkev senere til tredje par udvendigt, og i opløbet fandt han aldirg angrebsplads bag Magic Tonight, der sluttede på en fjerdeplads.
Gigant Slugger blev nummer seks i 1.11.6 – præmier 8.000 SEK. Nummer frem var Junge Travs Staldout med Ulf Eriksson, også i 1.11.6 – præmie 12.000 SEK.
Jensen og Juel havde også Nougat Ås med til Romme. Den var ude i et stayerløb, hvor den aldrig blandede sig i afgørelsen.
Nougat Ås sluttede på en sjetteplads i 1.15.5/3200 m – præmie 8.000 SEK.