Stærke noteringer i prøveløb
Travstjernen Tycoon Conway Hall er klar til at genoptage karrieren efter et flot prøveløb i 1.14.8/2000 på Charlottenlund Travbane lørdag eftermiddag, men der var faktisk en ustartet 3-åring, der imponerede mere.
1.14.8/2000 m er ikke noget vi ser hver dag i et prøveløb på en dansk travbane – det kan være sket, men det er helt sikkert ikke sket mange gange.
Efter at have overvundet en alvorlig skade i en hov, er Tycoon Conway Hall atter klar til at genoptage karrieren.
Han så fin i lørdagens prøveløb for Steen Juul, hvor han løb alene foran feltet og næppe var kørt i bund på 1.14.8.
Men alt andet lige!
Det er en præstation, som Tycoon Conway Hall også skal kunne præstere.
Derimod er det meget mere bemærkelsesværdigt, at en 3-årig ustartet hest går ud og løber 1.15.2/2020 m i samme prøveløb.
Det var Søren Kolbergs svenske Staro McMillan (Raja Mirchi), der på afstand af Tycoon Conway Hall, men foran feltets øvrige heste, fik noteret denne elitetid, der er 1/10 sekund hurtigere end den bestående banerekord, der indehaves af Alonso med 1.15.3
Søren Kolberg træner og kører selv Star McMillan, som han købte på auktion i Sverige for 425.000 SEK.
Lørdagens præstation indikerer, at det ikke var for spor for meget, men nu er det selvfølgelig op til bevis, når hesten får sin egentlige løbsdebut.
Men – 1.15.2/2020 m voltestart af en ustartet 3-åring på Charlottenlund Travbane.
Det er imponerende!!