Betula Derm med Ken Ecce vandt fra dødens og Destiny med Steen Juul blev nummer tre efter startgalop.

Tirsdagens lunchprogram på Jägersro sluttede med tre danske heste i præmierækken.
Betula Derm (SJ’s Photo) med Ken Ecce leverede en eget stærk præstation, da hun trods et løb udvendigt for den førende It’s My Boko kunne vinde sikkert i 1.13.0a/1640 m, mens Destiny S med Steen Juul efter at have repareret en galop fra start, kom frem mellem venner og fjender i opløbet og tog tredjepladsen i 1.13.3 – og så ud til at have flere kræfter i behold!
Sidste præmietager på en sjetteplads var Vicki Lund med Jens Arne Hansen i 1.13.4.
Dream Girl med Nicolaj Andersen sluttede lige uden for præmierækken i 1.13.6, mens Cute Face med John Køhler løb sig træt rundt i opløbssvinget i angreb ude i sporene og sluttede sidst i 1.14.0.
Der var 30.000 SEK i førstepræmie til Jens Poulsen, der ejer og har opdrættet Betula Derm.
Fra eftermiddagen skal det også med, at Steen Juul havde Don Rossini med til Jägersro.
Den skulle starte i 4. løb, men løb løbsk kort før starten og udgik.
