TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stærk Vincennes-debut af Fortnite

af | 16. jun 2023 | Nyheder

Det var en Vincennes-debut med mersmag som dansk/norsk-ejede Fortnite i aften leverede på Vincennes, hvor den sejrede sikkert – og hvor danske Giant Design var nummer tre i samme løb

Fortnite med Jean Michel Bazire vinder sikkert på Vincennes. Screendump

Jeppe Juel og Glenn Syvaldsen ejer Fortnite, som for nogle uger siden blev sendt til Frankrig i træning hos Jean Michel Bazire.

Fredag aften startede Bazire Fortnite (Trixton) for første gang i løb, og parret kunne tage en sikker sejr på Vincennes i 1.11.0a/2100 m foran de to Erik Bondo-trænede Canadian Kronos i 1.11.2 og Giant Design i 1.11.4.

Fortnite, der gav odds 7,80, fik 20.700 Euro for sejren, mens Giant Design, der ejes af Stald Rita fik 6.400 Euro.

Fortnite forbedrede sin hidtidige rekord fra 1.13.5 – også Giant Design satte ny rekord – han havde i forvejen 1.13.8.