TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stærk USA-debut

af | Nyheder

Italienske Tuonoblu Rex med Andy Miller i sulkyen leverede en stærk præstation, da den i nat vandt sin amerikanske debut på The Meadowlands.

Tuonoblu Rex med Andy Miller vinder sikkert i 1.09.7. Lisa Photo

Tuonoblu Rex, der for to år siden vandt Pay Dirts Mindeløb i Skive i banerekordtid 1.13.9, fik i nat sin amerikanske debut i hurtigløbet på The Meadowlands.

Efter at have ligget på en tredjeplads undervejs, sendte Andy Miller den hollandskejede Cantab Hall-søn frem i opløbet, og parret kunne vinde sikkert i 1.09.7 foran storfavoritten Crazy Wow (Crazed), mens Opulent Yankee (Muscles Yankee)  blev nummer tre. På fjerdepladsen fulgte Muscle Diamond. Tuono Blu afslutttede efter 1.07 de sidste 400 meter.

Der var 10.000 dollars i førstepræmie til Tuonoblu Rex, der starter igen om 14 dage i Cutler Memorial, der er udtagelsesløb til Elitloppet i Stockholm. Her ventes også Resolve til start.

Inden Tuonoblu Rex viste sine evner for det amerikanske publikum, havde Danish Durango (Andover Hall) vundet løbet forinden i 1.11.8. kørt af John D. Campbell.

Danish Durango er opdrættet af danske Kurt Hansen, der arbejder på Hanover Shoe Farm.

Det var dens anden sejr i år i 11 starter.

5-årige Danish Durango har vinderrekord 1.096 og har tjent 146.777 dollars.