Den svenske 5-åring, A Fair Day sæsondebuterede med mersmag Langfredag på Färjestad med sejr i 1.09.4a/1640 m og tangerede dermed San Moteurs banerekord.
Men havde kusken Oscar Ginman kørt efter en ny banerekord, så var det sket.
-Havde jeg ikke siddet og vinket ud til publikum i opløbet, men kørt efter en rekord, så tror jeg vi var kommet hjem i en tid omkring 1,08.5, sagde Oscar Ginman efter sejren.
Det var en sæsondebut med mersmag af A Fair Day, der i fjor afsluttede sæson 2023 med at vinde Breeders Crown for 4-åringer.
Med sejren i fredagens Prins Carl Philips Jubileumspokal blev A Fair Day (Maharajah) et emne til Elitloppet!
A fair Day ejes og trænes af Elisabeth Almheden fra Kalmar, der udover A Fair Day også træner dens helbroder, 4-årige Maroon Day, der indledte løbsdagen på Färjestad med en sikker sejr i 1.13.7a/2140 m – også for Oscar Ginman.