Southwind Frank med Yannick Gingras i sulkyen understregede endnu en gang sin suveræne position i den amerikanske 2013-årgang ved at vinde sin sæsondebut legende let i nat på The Meadowlands
Lige nu er det svært at se, hvem der skulle kunne true Southwind Frank (Muscle Hill) i Hambletonian-årgangen.
I nat sæsondebuterede Southwind Frank med en sikker sejr i en indledende afdeling i New Jersey Sire Stakes på The Meadowlands.
Og tiden var særdeles respektabel!
1.09.7 – og så i sæsondebut.
Gingras sendte Southwind Frank til føring ind på langsiden, og her blev parret ket løbet ud. Vandt med 2.5 længde til de hårdt kæmpende Brooklyn Hill med David Miller og Br Hopping med John Campbell – de løb begge 1.10.0.
Delvis danskejede Metatron med Åke Svanstedt lavede ikke meget væsen af sig og slyttede som nummer 9, slået med 14 længder i 1.11.5. Dominion Beach galoperede stort fra start og var nlstsidste over mål i 1.12.5.
Hos hopperne var sidste års vinder af Breeders Crown, All the Time (Muscle Hill) med Yannick Gingras også overlegen. Ja, om muligt endnu.
All the Time sæsondebuterede også og vandt med 7 længder i 1.10.5 foran Hillosophical med Scott Zeron i 1.11.3 og Southwind Pearl med Corey Calllahan i 1.11.5.
All The Time har Cantab it All som moder – hun er helsøster Even Better Odds, der har fået en god start som avlshingst i Sverige.
1.11.5 var nok til at Wildflover (Muscle Hill) med Åke Svanstedt kunne vinde den anden hoppe-afdeling. Her førte Southwind Hope med Andy Miller i lang tid, men Wildflower gik forbi til slut til sejr.
Wildflover, som Svanstedt købte for 42.000 dollars i Harrisburg, vandt en enkelt sejr sidste år, hvor hun tjente 140.000 dollars og satte rekord 1.12.0.