TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stærk præstation af Triton Neergård

af | 27. okt 2016 | Nyheder

Efter at have ligget sidst undervejs sluttede Triton Neergård med Jeppe Juel stærkt af, og vandt for tredje gang i træk et sprinterløb på Åby Travet.

Jeppe Juel med Triton Neergård efter onsdagens sejr på Åby Travet. Foto Kanal 75

Jeppe Juel med Triton Neergård efter onsdagens sejr på Åby Travet. Foto Kanal 75

Med 700 meter tilbage i V86-spillets 5. afdeling lignede Triton Neergård (Super Arnie) med Jeppe Juel ingen vinder.

Parret lå sidst i feltet, der førtes an af Legend Brodde med Johan Untersteiner.

Med 600 meter tilbage satte Jeppe Juel angrebet ind.

Tritton Neergård fløj fremad.

Rundt i opløbssvinget var den ude i tredje spor, men det bed godt og snart var den fremme udvendigt på førende Legend Brodde.

Denne forsvarede sin førerposition, men Triton Neergård havde fortsat kræfter og på mplstregen var den det nødvendige foran til sejr i 1.12.4a/11640 m. Vinderodds var 4,23.

Der var 60.000 SEK i førstepræmie til Triton Neergård, der tog sæsonens femte sejr i 14. starter.

Triton Neergård vinder med en mulespids. Næstyderst i banen bliver Sun Esterel nummer fem

Triton Neergård vinder med en mulespids. Næstyderst i banen bliver Sun Esterel nummer fem

For Jeppe Juel fik løbet dog et efterspil, idet han fik en bøde på 2.000 SEK samt tre dages udelukkelse for forkert brug af pisken.

Med i dette løb var Sun Esterel med Flemming Jensen også.

De sad foran Triton Neergård undervejs, og sluttede fint af til femtepladsen i 1.12.8a/1640 m – præmie 5.700 SEK.

Flemming Jensen kom ikke på vinderpladsen denne aften, men var meget tæt på med Evens First Boy, der sluttede stærkt af og kun var et hoved fra sejren i et stayerløb.