TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stærk præstation af Tooltime

af | Nyheder

Den danske hoppe Tooltime med Tom Erik Solberg i sulkyen leverede en saftig præstation i Miss Arabellas Æresløp på Sørlandets Travpark lørdag eftermiddag.

Der var lagt op til at Bo Jondahls-opdræt, Always So Easy med Eirik Høitomt skulle tage sin 10. sejr i træk, men den 5årge hoppe var klart overmatchet.

Ganske vist var Always so Easy førende en stor del af løbet, men da Tom Erik Solberg bag Tooltime (Carmody Lobell), der havde siddet i dødens, satte skruen i vandet med 400 meter tilbage, så var Always so Easy sat af.

Tooltime forsvandt til sikker sejr i flotte 1.13.7/2160 m volte – præmie 70.000 NOK – og så var det også danske på de to næste pladser ved Patricia hastrup i 1.14.0 og Soho 1.14.2. De fik hhv. 35.000 og 20.000 NOK i præmie.

Tooltime vinder sikkert foran Patricia Hastrup og Soho

Always so Easy klarede den sidste præmie i hus – sjettepræmien på 5.000 NOK – i 1.15.5/2140 m.

Skive-træneren Jan Dahlgaard havde taget turen til Sørlandet og startede to heste.

For første gang startede han Fernandinho B R, der længe sad i ryg på storfavoritten Ferrari BR med Per Oleg- Midtfjeld.

Da denne trykkede på speederen med 600 meter tilbage fik Fernandinho BR åndenød og på et tidspunkt tabte den travet og galoperede og sluttede sidst over mål i 1.18.0a/2100 m.

Ferrari BR vandt suverænt i 1.13.9 og fik 100.000 NOK for sejren..

Jan Dahlgaard startede også sin egen Lightman O senere på dagen, og den blev nummer fire i 1.15.5a/2140 m og fik 12.000 NOK i præmie.