KTAS-hesten Funny Boy med Ken Ecce stod for en meget stærk præstation, da parret sejrede i 5. løb på Jägersro tirsdag aften.

Funny Boy (From Above) var med i en åbning efter 1.08.8 og kilometeren gik efter 1.13.2.
Her sad Funny Boy udvendigt i dødens på den førende Kinky Steel med Johan Untersteiner, der havde svaret spidsen op fra start.
Midt i opløbssvinget gik Funny Boy afgørende frem og overtog føringen og ingen var i stand til at true Funny Boy, der sejrede sikkert i 1.13.6a/2140 foran Hannibal Face med Johnny Takter i 1.13.7, mens feltets anden danske deltager, Lindy Holms, Freddy Boy med Jeppe Rask besatte tredjepladsen i 1.13.8 – præmie 10.000 SEK.
Der var 30.000 SEK til Funny Boy, der her bekræftede at dens fine indsats i Sprintermesteren i Billund, hvor den løb 1.11.8, ikke var en enlig svale.
Tirsdagens præstation, der som nævnt blev vundet fra dødens, var stærk og lover godt for fremtiden for Stald KTAS-hesten, der som svenskfødt ikke er dansk derbykandidat.