TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stærk præstation af dansk 4-åring

af | 30. nov 2019 | Nyheder

På Kalmar Travet vandtes finalen i en 4-årsserie fredag aften overlegent af Derby Simoni, der fik 150.000 SEK for sejren. Steen Juul var på besøg og fik to tredjepladser.

Derby Simoni (Broadway Hall), der er opdrættet af Peter Simoni, ejes og trænes af danskfødte Thomas Madsen, der er træner ved Kalmar Travet.

Derby Simoni havde fredag aften Kim Eriksson i sulkyen i finalen i Elbolagsgruppens Fyraåringsserie 2019.

Parret kom tidligt til spids, og her blev de løbet ud.

Ja, ingen var i stand til at true den danskfødte 4-åring, der sejrede helt efter behag i 1.13.5a/2140 m.

Det var femte sejr i 26 starter til Derby Simoni, der med fredagens førstepræmie på 150.000 SEK nu har tjent 497.612 SEK i karrieren.

Der blev også kørt en finale i en løbsserie for 3-åringer, og her var såvel Extreme med Steen Juul som Jan Friis-trænede Epic med Peter Ingves til start.

Bedst af disse to danske heste gik det for Extreme, der for Steen Juul blev nummer tre i 1.14.0a/2140 m.

Fra spor 12 kom Extreme til at sidde langt nede i feltet, men en stærk afslutning de sidste 700 meter og via tredje spor rundt i opløbssvinget, bragte Extreme frem til en tredjeplads – ikke langt efter andenpladsens Upstate Face.

Løbet vandtes sikkert af Kick the Dust Ås (Yankee Glide) med Christoffer Eriksson i 1.13.7a/2140 m,

Extreme fik 37.500 SEK for tredjepladsen.

Epic med Peter Ingves galoperede efter 400 meters kørsel, da Ingves skulle tage i den, da tempoet foran blev sat ned, og så rullede Epic over i galop og havde dermed forspildt sin chance for en topplacering.
Den kom i mål som nummer otte i 1.16.7.

Steen Juul havde også stabile Cheri de Vie med til Kalmar, og den blev nummer tre i 1.12.9a/1640 m – præmie 10.800 SEK.
Vi noterer også en tredjeplads til Thomas Lind-Holms opdræt, den 3-årige Explosive Rain med Peter Untersteiner i 1.16.2/2160 m – præmie 9.500 SEK.