Trods en hård rejse kunne Bad Moon Rising med Birger Jørgensen vinder Derbytesten på Fyens Væddeløbsbane foran Bali.
Det var en meget stærk præstation Stutteri Hole in One’s Bad Moon Rising (Muscles Yankee) med Birger Jørgensen leverede, da den stred sig til sejr i FVB Sponsornetværks Derbytest 2017 med en førstepræmie på 50.000 kroner på Fyens Væddeløbsbane.
Bad Moon Rising var stort set sat af i dødens hele løbet, men var alligevel bedst i opløbet, hvor længe førende Bali med Steen Juul måtte se sig henvist til andenpladsen.
Bad Moon Rising sejrede i 1.13.6a/2140 m – det er 0,3 sekunder fra banerekorden på 1.13.3 som indehves af Slide so Easy.
-Jeg kunne mærke på Bad Moon Rising, da jeg varmede ham op, at han var helt klar til løbet. Det er en flot præstation han leverede, sagde Peter Rudbeck efter løbet.
Steen Juul var ikke helt tilfreds med Bali.
-Han hostede inden løbet, og jeg fik ikke det svar fra ham, som jeg plejer at få, når jeg trække ørehætten, men det var positivt, at han opførte sig pænt fra start, sagde Steen Juul.
Bali noteredes for 1.13.7 på tredjepladsen, mens norske Boss med Jeppe Juel efter et rygløb besatte tredjepladsen i 1.13.8.
På fjerdepladsen fulgte Babymoney med Thomas Fischer, der for første gang blev prøvet uden sko.
Babymoney, der noteredes for 1.14.0, havde åbenlyse problemer i svingene.
Blachman med Morten Juul var atter under pari og galoperede ind på sidste langside og sluttede sidst over mål i 1.15.6.

