TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stærk indledning på 2023

af | 7. feb 2023 | Nyheder

Allerede nu har Lindhardt Jensens heste vundet flere sejre i år end de gjorde hele sidste år.

Ude i banen når Faust Hovmand med Kasper K. Andersen frem til sejr foran Encru Cloc med Birger Jørgensen. Foto Kjeld MIkkelsen

Mandag var en god dag for den tidligere DTC-formand, Lindhardt Jensen.

Han havde to heste til start på Racing Arena Aalborg, og de vandt begge – kørt af Kasper K. Andersen.

Mens Gizmo Hyrdehøj (Gigant Neo) var en af favoritterne i 3. løb, så var det en overraskelse til 32 gange pengene, som Faust Hovmand (from Above US) leverede, da den sejrede i 4. løb, kort foran Encru Cloc med Birger Jørgensen.

-Ja, det var en dejlig dag. Vi har i meget lang tid har en virus i stalden, og selv om hestene virkede friske hjemme, så underpræsterede de, når de var i løb, fortæller Lindhardt Jensen.

-Vi er sluppet af med vira for en tre måneder siden, og nu går det den rigtige vej. Jeg glæde mig meget til at starte mine fire 3-åringer, der tegner meget fint, og så har jeg også Donatello Garbo, som er i orden, men som vi ikke har fået trænet med i de seneste måneder. Nu skal han i gang igen og jeg forventer at han kommer til start i forsommeren, siger Lindhardt Jensen.

Kasper K. Andersen var tæt på at vinde tre løb, men med 9 Gallant Holmsminde blev han henvist til andenpladsen af 6 Hit Me med Kenneth Andersen.. Foto Kjeld Mikkelsen

For spillerne betød Faust Hovmands sejr at værdien i V4-spillet steg fra 130 kroner efter 3. afdeling til en gevinst på 3.823 kroner!

Fra løbene i Aalborg noterer vi også:

At Dominion Beach-datteren Shallow med Flemming Jensen vandt sin anden sejr I træk efter en flot præstation.

At en anden af de nye avlshingste i dansk traveravl. Michaels Turn havde to vindere. Først Karina Madsen-trænede Hit Me med Kenneth Andersen og siden Arne Normann-trænede Gian med Birger Jørgensen, der var dagens mest suveræne vinder.

Gian med Birger Jørgensen var dagens mest suveræne vinder. Foto Kjeld Mikkelsen

At Muscle Crown med Flemming Jensen galoperede i førerposition ud på sidste omgang, da den fik øje på fotografen på inderbanen. Leverede en stærk ophentning til en fjerdeplads – husk den til næste gang.

At Kasper K. Andersen blev dagens mand med to sejre, men var tæt på en tredje.

At han i 2. løb var målfotoslået af Hit Me med Kenneth Andersen.

At der i 2. løb skete en sammenkørsel i sidste sving, hvor den førende Fairlight med Kent Friborg galoperede, og den bagfra kommende Gigant Toft med Jesper K. Larsen fangede Friborgs sulkyhjul. Det betød galop for dem begge, men også for Grethe M med Kjell Nielsen og Hera Lynghøj med Jeppe Juel.

At Kent Friborg fik en bøde på 400 kroner for uforsigtig kørsel med fejlende hest.