TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stærk dansk traver til Frankrig

af | 1. okt 2016 | Nyheder

6-årige Thunder Peak, der hidtil har været i træning hos Steen Juul, er sendt i træning i Frankrig.

Thunder Peak (Quatre Juillet), der de tre seneste sæsoner hvert år har tjent mere end 200.000 kroner, skal nu forsøges i Frankrig, og befinder sig allerede i stalden hos Erik Bondo i hans nye fillial.

Thunder Peak - skal nu prøves i Frankrig

Thunder Peak – skal nu prøves i Frankrig

Thunder Peak, der ejes af Nordisk Vabene, har i år startet 13 gange og har vundet 2 sejre og tjent 260.000 kroner.

Begge sejre er vundet i løb over 2500 meter eller længere, og man må formode at den 6-.årige hingst må passe fint til de lange franske løb.

Thunder Peak starter med 101.844 Euro og er allerede anmeldt til en række løb i de kommende uger.

I forvejen var Erik Bondo en anden danskejet traver i sin nye franske filial, nemlig norskfødte This is It (Revenue), der ejes af Panamera Racing.

Det er træningscentret Haras du Quadrige, der er beliggende ved den lille by Soulitre i nærheden af velkendte Le Mans, der fremover skal være rammen om Erik Bondos aktiviteter i Frankrig.

Her har Michel Jean Ruault hidtil trænet.

Han var manden bag Jasmin de Flore, der bl.a. vandt Criterium des 4 Ans og Criterium des 5 Ans samt Prix de Selection og siden blev en god avlshingst og fader til de to tophopper Save the Quick og Billie de Montfort, der begge har tjent mere end 1 million Euro.