TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stærk dansk aften på Åby

af | Nyheder

Danske heste og kuske tog atter godt for sig af retterne på by Travet i aftes, der var den ene af de to V86 Express-baner. Ikke færre end 6 ud af programmets 9 løb havde et dansk stempel på sig!

Premance Simoni med Johnny Takter vandt sikkert. Kanal 75

Premance Simoni med Johnny Takter vandt sikkert. Kanal 75

Det startede med Echauffour (Jag de Bellouet) med Flemming Jensen i 2. løb. Dermed er Ecchauffour besejret i tre starter i år og med onsdagens førstepræmie på 70.000 SEK er det allerede blevet til 112.590 SEK i år.

Flemming Jensen kom også på æresrunde i det følgende løb, hvor han for første gang startede svenske Aalto (Dream Vacation) – en 5-årig hingst, der sejrede i 1.17,7a/2640 m – præmie 30.000 SEK.

Fornylig debuterede Wallaby (Muscle Mass) med sejr på Charlottenlund – nu fulgte den op med sejr på Åby med Peter Ingves i sulkyen. Wallaby, der er opdrættet af Bent Lindhardt og har Hoppe Derbyvinderen Alfa GT som moder, ejes af Emma Bjerkås og Jens Fink. Den vandt suverænt i 1.17.7/2140 m – præmie 30.000 SEK.

En glad Jørgen Lorentzen med Heart Jack og Johnny Takter. Kanal 75

En glad Jørgen Lorentzen med Heart Jack og Johnny Takter. Kanal 75

V86-spillet startede med sejr til danskfødte, men norskejede og-trænede Premance Simoni (SJ’s Photo). Frode Hamre havde engageret Johnny Takter til at køre Premance Simoni, sejrede sikkert i 1.13.9a/2140 m foran Photo Princess med Michael Lønborg i 1.14.2. Der var 70.000 SEK i førstepræmie, mens der var 32.500 SEK til Photo Princess, der efter et ophold i Frankrig atter er hjemme hos Lønborg.

En anden dansk Jägersro-træner, Jørgen Lorentzen kom i vindercirklen for at modtage staldens stjerne, Heart Jack (Spotlite Lobell) efter sejren i V86-3. Det var også her Johnny Takter, der sad i sulkyen. Heart Jack sejrede efter føring i 1.15.4a/2140 m og fik 60.000 SEK i præmie.

Jeppe Juels Tripolini VP (Archduke Kemp) agerede tvivlsomt under opvarmningen og fik de svenske Tvfolk til at stille spørgsmål ved dens chancer.

Dansk trio! Tripolini VP med Jeppe Juel vinder foran Bazir Dimanche med Svend Dyhberg og Rapide du Pommeau med Flemming Jensen. Kanal 75

Dansk trio! Tripolini VP med Jeppe Juel vinder foran Bazir Dimanche med Svend Dyhberg og Rapide du Pommeau med Flemming Jensen. Kanal 75

Jeppe Juel kunne dog berolige dem inden starten til 9. løb -. V86-7, og selv om gangarten til tider var lidt rullende, så holdt Tripolini VP sig i trav hele vejen og vandt i et tæt opløb i 1.15.9a/2640 m foran en godt afsluttende Bazire Dimanche med Svend Dyhrberg og Rapide du Pommeau med Flemming Jensen. På fjerdepladsen Michael Lønborg-trænede Sensei med Andre Eklundh

Pærmiefordelingen: 60.000 – 27.000 – 14.400 – 8.000 SEK