I dag starter The Standardbred Horse Sales i Harrisburg og selv om konkurrencen fra andre auktionsfirmaer og ikke mindst internetauktioner er stor, så er der fortsat verdens største auktion over travheste.

For ikke så mange år siden omfattede kataloget, der aldrig kaldes andet end The Black Book (på grund af sit omslag) over 2.500 heste, og der var auktionerne fra mandag til og med lørdag.
Det er især mix-delen, der afvikles fra torsdag som er blevet kraftigt reduceret således at hingste-shares, følhopper og løbsheste nu kan sælges torsdag og fredag.
Åringerne sælges mandag til torsdag og der er 849 anmeldte.
Bag auktionsfirmaet står Hanover Shoe Farm, og det er da også denne verden største travopdrætter, der har flest åringer med på auktionen – nemlig 193.
Mandagens auktion starter klokken 18.00, dansk tid og kan følges direkte på auktionens hjemmeside, hvor også kataloget findes – klik her
