TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stadig intet nyt fra Christiansborg!

af | Nyheder

Skatteminister Karsten Lauritzen havde lovet hestevæddeløbssporten at fremkomme med et forslag til en model for en økonomisk bæredygtig fremtid for kulturarven dansk trav- og galopsport inden sommerferien. Men det er ikke sket. Og i den ikke så få fjerne fremtid lurer truslen om banelukninger!

Danmark er gået på sommerferie- og trav- og galopsportens situation er fortsat uafklaret.

Kun Christiansborg har løsningen på trav og galopspprtens problemer!

Kun Christiansborg har løsningen på trav og galopsportens problemer!

Uret tikker frem mod 2017 – og kommer der ikke en økonomisk håndsretning i million-størrelsen til sporten, så er det ikke urealistisk, at tre eller fire baner må lukkes ned fra årsskiftet.

Idrætsforliget fra 2014 står ved magt, og i 2017 er der kun 67 millioner kroner at fordele fra HFF’s side – og året efter 62 millioner kroner.

Efter Kulturminister Bertel Haarder på et åbent samråd så at sige gav stafetten med løftet om en løsning af hestevæddeløbssportens økonomiske situation videre til kollegaen i Skatteministeriet, Karsten Lauritzen er der ikke sket andet, end at Skattemisteren på et tidspunkt har tilkendegivet, at han ville søge at liberalisere spillemarkedet og at han ville fremlægge en plan for dette inden sommerferien.

Folketinget gik officielt på sommerferie for en lille måned siden. Skolerne gjorde det i sidste uge.

Men Karsten Lauritzen har ikke meldt noget ud endnu, og henvendelser til Skatteministeriet har ikke givet noget resultat.

Dansk Trav- og galopsport befinder sig således i det tomrum, hvor ingen ved, hvordan sporten kan drives videre i 2017!

Politikerne kan simpelthen ikke være det bekendt!