TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sprintermesteren vandt i Paris

af | Nyheder

Hollandsktrænede Very Impressive S, der for nogle uger siden sejrede i Sprintermesteren i Billund, vandt lørdag eftermiddag en ret heldig sejr på Enghien-banen i Paris.

Very Ipressive S vinder foran Fredo Griff – indvendigt galoperer Norton Commander. Foto Gerard Forni

Very Impressive S så ud til at skulle blive nummer to bag en anden hollandsk hest, Hooters USA med Alexandre Abrivard, der efter at have nedkæmpet løbets favorit, Norton Commander med Conrad Lugauer, var på vej til en knusende overlegen sejr.

Hooters USA var flere længder foran Very Impressive S, men 20 meter fra mål slog den pludselig over i galop – og så gik sejren og førstepræmien på 19.350 Euro – cirka 145.000 kroner – til Very Impressive S.

Træner Cees Kaminga havde sat sig af Very Impressive S og overladt linerne til Frankrigs nu førende travkusk, Eric Raffin.

Very Impressive S, der fra start tog føring, kom siden til at sidde tredje indvendigt bag Norton Commander og Hooters USA.

I opløbet gik Hooters USA let forbi Norton Commander, der galoperede – og trak lidt ud i banen, hvad der kom til at betyde, at den generede Fredo Griff med Matthieu Mottier.

Den handling kostede Conrad Lugauer en udelukkelse på to dage – den 24. og 25. juli.

Very Impressive S (SJ’s Caviar) sejrede I 1.12.4a/2150 m foran Fredo Griff I 1.12.5.

Vinderodds var 10,00 og plads 3,20.