TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sprintermesteren døds-styrtede

af | Nyheder

Amerikanskfødte Chocolate Day, der i maj måned vandt Sprintermesteren på Billund Trav, styrtede død om under et løb på Jägersro i aftes.

Chocolate Day med Andre Eklundh i sulkyen var til start i V64-spillets 1. afdeling og lå udvendigt på den førende, da den galoperede og styrtede. Løbet blev herefter ringet af.

– Da jeg kom frem til hesten var den allerede død, siger banens dyrlæge, Claes Nydahl, der hurtigt var ved uheldsstedet.

– Årsagen er med ret stor sandsynlighed, at det er den store legemspulsåre, der er bristet, og at hesten herefter er forblødt indvendigt – det blødte kraftigt ud af næsen.

– Jeg kan sige, at hesten ikke har lidt, fastslår Claes Nydahls til Jägersros hjemmeside.

Kusken Andrë Eklundh slap fra uheldet uden skader.

Chocolate Day var registreret i Dansk Travsports Centralforbund –  den ejes af svenske Euro Vets, men har tidligere været i træning i Norge.

Tidligere på året kom den i træning på Jägersro hos Lars I Nilsson.

Chocolate Day startede 31 gange i karrieren – den vandt 8 sejre, 6 anden og 3 tredjepladser og i alt 665.982 kroner.