For første gang er Fyens Væddeløbsbane fredag eftermiddag – hvor løbene starter kl. 15.45 – vært for Sprintermesteren.
Hvem der har fundet på det nye tilnavn “Det danske sprinterderby” vides ikke, men specielt velovervejet virker det ikke – dels er løbet åbent for udenlandske heste (i år er der således blot fire danskfødte heste til start, hvoraf man bl.a. savner de fem bedst placerede i Dansk Trav Derby) og dels er Derby-navnet efterhånden ved at være lidt “misbrugt” i mange sammenhænge, ikke mindst i fodboldens verden.
Rent sportsligt kan man imidlertid ikke sætte en finger på Carlsberg Sprintermesteren 2022, hvor Bo Westergaard-duoen Seven Nation Army og I D Exceptional og Peter Rudbecks Dowhatyoudodowell krydser klinger med Jägersro-hestene Denarius og King Of Jazz.
Hvem vinder så? Ja, René Kjær er i hvert fald ikke i tvivl – KLIK HER for at høre den fynske træners spil-idéer og fiduser på Derby25.
I Carlsberg Hoppesprinten er der bl.a. gensyn med Hoppe Derby-vinderen Golden C N, men fra startspor 8 får hun det måske svært mod bl.a. Gurli Tinghøj, Gonnabe Shadow og Gabi Kyvsgård – og i dagens hurtigklasseløb er der comeback til en tidligere vinder af Sprintermesteren, Apapmand, nu i regi Jeppe Rask, hvor parret møder topheste som hollandske Prosperous og Slide So Easy.
Baneprogram til Odense: KLIK HER