TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sprintermästaren-sejr vakte jubel hos Nørbak

af | Nyheder

Hos Team Nørbak i Sæby jublede man, da Don Fanucci Zet strøg først over stregen i millionløbet Sprintermästaren på Halmstad i ny svensk rekord 1.09.6 – for ude i stalden har man ikke blot moderen, men også to af hendes afkom!

Don Fanucci Zet med Ôrjan Kihlström vinder Sprintermästaren
i ny svensk rekord 1.09.6. Foto Kanal 75

Mod alle odds er Don Fanucci Zet blevet en tophest – ja, træner Daniel Redén går så langt at han siger, at den repræsenterer en helt ny race!

Og rigtigt er det da også at årets vinder af Sprintermästaren er noget specielt.

Både som væddeløber, men også avlsmæssigt.

Don Fanucci Zet er nemlig avlet med en traver som fader og en pasgænger som moder.

Og det er her Nørbak-familien kommer ind!

Moderen til Don Fanucci Zet, Kissed by the West med sit hoppeføl fra i år.

Team Nørbak har nemlig leaset moderen til Don Fanucci Zet, Kissed by the West af den svenske opdrætter, Lisa Och Viktor AB.

Aftalen løber frem til udgangen af 2021.

Hos Team Nørbak har Kissed by the West I alt fået tre føl – en hingst og to hopper.

I 2018 hingsten Andwediditourway (Broadway Hall), der solgtes på Kriterieauktionen 2019 for 210.000 SEK

I fjor fik hun hoppeføl efter Sj’s Caviar – det er således en trekvartsøster til Don Fanucci Zet, idet hans fader Hard Livin er efter Sj’s Caviar.

Hoppen fra 2019 er døbt Bet On og skal sælges på Åby-auktionen i efteråret.

Hoppeføl 2020 efter Broadway Hall – Kissed by the West

Også i år har Kissed by the West fået hoppeføl, men med Broadway Hall som fader, og hun er igen bedækket med Broadway Hall.

Det mest åbenlyse valg ville vel ellers have været at føre hende til Hard Livin – faderen til Don Fanucci Zet igen, men af kontraktmæssige årsager kan det ikke lade sig gøre.

Pacerhoppen Kissed by the West købte Daniel Redén “ for sjov” på auktion I USA, for at se om han kunne lave en traver ud af den.

Det kunne han ikke, og bedækkede hende derfor som 3-åring ved Pastor Stephen.

Det kom der en hingst ud af, Kiss of Judas, der er solgt til Finland. Den har startet 11 gange, vundet 3 sejre, sat rekord 1.13.9 og har tjent 15.116 Euro.

Derefter kom Don Fanucci Zet (Hard Livin), der nu har startet 14 gange, vundet 10 sejre, sat rekord 1.09.6 og tjent 2.813.000 SEK.

Endnu et afkom efter Hard Livin fik Kissed by the West i 2017, hvor hun var leaset af Stutteri Holmsminde.

Det blev en hingst, Livi Percy H M, der på Kriterieauktionen 2018 blev købt tilbage for 25.000 SEK, men som kort efter blev solgt B-træneren Maria Karlsson, Kalmar.

Den er endnu ustartet

Men ikke kun på modersiden er der en dansk tilknytning til Don Fanucci Zet,

Faderen, Hard Livin har Affinty som moder, og denne var i flere år aktiv som følhoppe hos Thomas Lind-Holm på Stutteri Dust i Skive.

Affinity blev hos Thomas Lind-Holm bl.a. moder til Tumble Dust (Crazed), der vandt Dansk Trav Derby og Criterium Continental på Vincennes m.m. og som nu er avlshingst i Sverige

Sprintermästaren 2020, Don Fanucci Zet med de danske forbindelser!.
Foto Kanal 75