TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sportslig i top, men spillet siver

af | Nyheder

Ingen kan sætte en finger på det sportslige niveau på årets Copenhagen Cup, men spillet følger desværre ikke med.

I forhold til i fjor droppede omsætningen på Copenhagen Cup-dagen med 6.2% – eller cirka 1.6 millioner kroner.

Og så blev der endda afviklet et løb mere i år, end i fjor!

For fem år siden – i 2018, hvor man endda kørte en dobbeltdag med løb lørdag og søndag, var søndagens omsætning alene på 31.595.132 kroner.

I år var den på 24.367.651 kroner.

Det er en nedgang på 22.9% – eller omkring 7.2 millioner kroner.

Indtil 2014 blev Copenhagen Cup kørt 14 dage efter Elitloppet – på den anden søndag i juni måned.

Imidlertid ønskede norsk travsport – der er større end vores sport – at man ville bytte løbsdage for Copenhagen Cup med Oslo Grand Prix.

Derfor blev Copenhagen Cup i 2014 afviklet den anden søndag i maj.

Den dag blev der afviklet 14 løb og omsætningen nåede 45.922.17 kroner.

Det er en forskel på ikke mindre end 21.5 millioner kroner i forhold til dagens omsætning – eller 46.9%!

Det var tider!!