TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sport i top

af | Nyheder

Glem alt om  dansk travsports dystre fremtidsudsigter for en stund, og glæd dig over det program, der i eftermiddag serveres på Skive Travs storløbsdag – Musketerdagen.

Alex Trøjborg der i fjor  vandt Jydsk 2-årings Grand Prix kan vinde Pay Dirts Mindeløb

Alex Trøjborg der i fjor vandt Jydsk 2-årings Grand Prix kan vinde Pay Dirts Mindeløb

Der er lagt op til en række sportslige lækkerbiskner på Skive Trav i eftermiddag.

Ikke alene tegner de tre Musketer-løb særdeles interessante, men også Jubilæumspokalen, hvor hurtigklassen mødes samt flere af de øvrige opgør lover sportsligt godt.

Pay Dirts Mindeløb for 3-åringer

Et løb med flere ubekendte!

Bo Westergaard sender to amerikanere, der får deres Europa-debut til start. 6 Fordaluvachocolate med Birger Jørgensen og 8 Saturday Mornings med Kim Pedersen. De har begge trænet efter 1.14 på Bjerke Travet, og det burde række et stykke i dette selskab.

Det er dog Europa-debut, og vi har tidligere set, at ikke alle amerikanske heste blæser banen rundt selv om de har vist stor hurtighed i træning.

1 Alex Trøjborg med Christoffer Eriksson i sulkyen har derimod en noteret 1.14-tid, som han løb i sin sæsondebut over 2140 meter auto.

Den bliver favorit i løbet, som også har deltagelse af Opdrætningsløbsvinderen 11 Amalie Bork med Morten Friis, der sidder har fordel af startpladsen i anden række.

Derbyfavoritten Winston Sisa med Jan Dahlgaard - sæsondebuterer i Lord Valentines Mindeløb

Derbyfavoritten Winston Sisa med Jan Dahlgaard – sæsondebuterer i Lord Valentines Mindeløb

Den hollandske stortræner Paul Hagoort sender to heste til start. Staldens førstekusk, Robin Bakker kører 7 Tuonoblue Rex, der blot har startet en gang i karrieren, hvor den vandt Duindigt’s Tweejarigen Stakes sikkert i 1.16.9a/1609 m. I år er den godkendt i prøveløb på Wolwega i 1.16.0a/2100 m. Hesten har en spændende afstamning med Cantab Hall som fader og en moder, der har tjent over 100.000 Euro.

10 Fortune Boko er den anden hest Hagoort sender til start – den køres af Steen Juul og var ude i dagens andet prøveløb den 27. marts på Wolwega, hvor den løb 1.16.3a/2100 m.

Frosty Hanovers Mindeløb for 4-åringer

Gensyn med den store Derbyfavorit 10 Winston Sisa med Jan Dahlgaard. Dahlgaard melder alt vel med Ens Snapshot-sønnen, der hidtil har vist sig at være i særklasse i årgangen.

Hagoort sender her 6 Paymybills Diamant med Robin Bakker til start. Parret vandt i Påsken det store afdelingsløb, Schwarzer Steward-Rennen i Hamburg, og bliver interessant at se her.

Lord Valentines Mindeløb for 5-åringer

Det ligner 4 Tycoon Conway Hall med Steen Juul fra start til mål. Igen har Hagoort en hest til start – denne gang 8 Diamond, der i fjor blev  kåret som Årets 4-åring i Holland.

Jubilæumspokalen – hurtigklassen

Gensyn med 7 Repay Merci med Knud Mønster, der ikke har startet i Danmark siden den 1, juni i fjor, hvor den blev nummer to til Okay Bee i Travkongen på Billund Trav. Jeppe Juel har meget store forventninger til 5 Orali  og trot på sejr . især hvis der bliver fart på løbet. Kan banerekorden 1.12.1 sat af Having Said That blive slet?

Læs mere om løbene på Skive Travs hjemmeside – klik her

Og baneprogrammet kan downloades fra dette link – klik her