TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spor 1 blev en fælde for storfavoritten

af | Nyheder

Der var lagt op til sejr til Tycoon Conway Hall med Flemming Jensen i Otto Hallings Mindeløb, men startspor 1 blev en fælde.

Tycoon Conway Hall, der var spillet ned til 14:10 i vinderspillet og afkrydset på 65% i V5-spillet blev fanget fra startspor 1, og slap først ud fra inderbanen, da det var for sent.

I stedet lignede det sejr til den svenske gæst med Victor Rosleff, men den løb pludselig ud i galop.

Ude i banen sluttede Peter Stenaas Thunder Peak (Quaker Jet) med Ken Ecce stærkt af og strøg frem til sikker sejr i 1.12.6a/1600 m, mens Tycoon Conway Hall akkurat nåede andenpladsen foran Wonderboy med Birger Jørgensen.

Næsten 29 gange pengene på Thunder Peak og dens sejr udløste en V5-gevinst på 18.541 kroner.

Thunder Peak med Ken Ecce vinder Otto Hallings Mindeløb – ude i banen bliver Tycoon Conway Hall med Flemming Jensen nummer to. Foto Burt Seeger

Thunder Peak blev ikke eftermiddagens hurtigste vinder, for et par løb inden havde Magnus Ladegaard-trænede Cassiopeia (Quaker Jet) med Jörgen Sjunnesson vundet en start-til-mål sejr i 1.12.4.

Et af de sjældne dødt-løb på vinderpladsen kom i 7. løb, hvor det ikke var umuligt at skille Kaj Jensen-trænede Clark Gable (SJ’s Photo)med Rene Kjær og Helena Egertoft-trænede Fønix Vang (Varenne) med Victor Rosleff, der skar målstregen samtidigt.

Nyklippede Clark Gable var førende undervejs i top et tempo fra start, hvor Fønix Vang kom frem i dødens efter omgangs kørsel.

7 Clark Gable og Fønix Vang løbet dødt løb. Foto Burt Seeger

Clark Gable lignede vinderen ned gennem opløbet, men Fønix Vang stred tappert og duoen delte sejren.

For Rene Kjær var det dagens anden sejr, idet han også vandt med egentrænede First Money Day (Ens Snapshot).