TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spørgsmål og svar om Derby25

af | Nyheder

I dag gik den nye toto-platform, Derby25 i luften, og det rejser en del spørgsmål.

I forbindelse med lanceringen af Derby25.dk har firmaet udsendt en pressemeddelelse, der er opbygget med spørgsmål og svar:

Sådan vil Derby25 tiltrække nye spillere til hestevæddeløb

Q&A omkring Derby25 og deres ambitioner om at øge interessen for hestevæddeløb i Danmark.
Med nyheden om, at Danmarks nye hestespilsprodukt, Derby25, er gået i luften, rejser sig samtidig en række spørgsmål. Derby25’s produktchef, Erman Bozdogan, hjælper med at besvare de mest oplagte.

Hvorfor lancerer I først Derby25 nu, når I har haft licens til at udbyde spil på hestevæddeløb i over et år?

– Vi valgte at bygge vores eget system fra bunden, så vi kunne lave et unikt hestevæddeløbsprodukt, hvor vi selv bestemmer, hvordan navigering, design, mobil og alt udvikling skal fungere og se ud.

Det har forsinket processen, men til gengæld har det givet os muligheden for at udvikle en brugervenlig platform, som i vores optik er afgørende for at løfte spillet på hestevæddeløb, fastslår Erman Bozdogan.

Hvad vil I gøre for at tiltrække nye spillere?

– Vi tror på, at vi med et mobilt produkt og fornyet fokus på markedsføring af hestevæddeløbsspil kan være med til at øge interessen for både garvede og nye spillere. – Vi ved, at livebetting udgør 70 procent af al sportsbetting, og det konstante spændingsunivers har et stort, ungt publikum, som vi vil forsøge at få til at spille på hestevæddeløb.

Derudover ser vi et stort potentiale i gruppen af såkaldte lottospillere, der drømmer om den store milliongevinst. Over for dem vil vi gøre en ekstra stor indsats for at markedsføre de svenske puljespil, siger produktchefen.

Hvordan vil I sikre omsætningsfremgang i hestevæddeløb?

I de seneste fem år har vi opbygget en stor kundedatabase gennem vores tre spilleprodukter (Bet25, Rød25 og CasinoGo), og dem vil bruge til at skabe krydssalg ind i hestevæddeløbsspilproduktet.

Desuden vil vi også trække på al erfaring fra vores svenske ejere, ATG, der om nogen ved, hvad det kræver at skabe omsætning på hestevæddeløb.


Hvad betyder det, når der i pressemeddelelsen står, at I tilbyder en simpel og moderne brugerplatform?

Vi har gjort det nemt og overskueligt at finde sine heste og sætte sit spil. Og inden længe vil man med bare tre klik også kunne spille med om millionerne i de svenske puljespil.

Med let tilgængelig statistik på de mobile platforme har det samtidig været et fokuspunkt at klæde spillerne bedst muligt på, inden de sætter deres spil, forklarer Erman Bozdogan.


Hvornår forventer I at kunne præsentere den næste udvikling til Derby25?

Indenfor kort tid vil vi præsentere den første fulde version 1.0, hvor det vil være muligt at spille på de svenske løb. Derudover er vi gået i luften uden en resultatservice, og det vil blive en af de første tilføjelser efter lanceringen, ligesom det er en høj prioritet at få tilføjet udenlandske baner.

Men vi lytter meget til spillernes ønsker og lader dem være med i udviklingsprocessen, da vi mener, at deres inddragelse er med til at skabe et bedre produkt. Derfor er vi også massivt tilstede ved weekendens Copenhagen Cup, hvor vi glæder os til at få de første input fra brugerne, slutter Erman Bozdogan.