TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spiller Belina Josselyn med musklerne?

af | Nyheder

I eftermiddagens franske storløb, Prix de Paris på Vincennes er feltets eneste hoppe Belina Josselyn favorit.

Det er en krævende opgave deltagerne i Vintermeetingets sidste storløb, Prix de Paris kommer ud på i eftermiddag.

Løbets distance er nemlig 4.150 meter volte, og Prix de Paris er dermed det længste Gruppe 1-løb i verden.

Trods den krævende distance er det ikke sjældent, at en hoppe viser sig bedst i løbet.

Inden for de sidste 10 år er det således blevet til tre hoppe-sejre: Orla Fun (der trods navnet altså var en hoppe) Private Love og Roxane Griff er navnet på hoppe-trioen, som Belina Josselyn med Jean Michel Bazire i eftermiddag skal forsøge at følge op.

Belina Josselyn med Jean Michel – favorit i Prix de Paris Arkivfoto

Belina Josselyn, der senest vandt Prix de France over 2100 meter auto, var i fjor nummer fire i Prix de Paris i 1.14.2. Foran sig havde hun da Bold Eagle, der vandt i 1.14.0, mens Briac Dark var nummer to i 1.14.1 og Bird Parker nummer tre i 1.14.3.

Såvel Briac Dark som Bird Parker er også med i eftermiddag, og vil givet ende langt fremme, men er det ikke som om, at Belina Josselyn i år er blevet hvassere?

Vi tror på Belina Josselyn  – og det gør spillerne også i totalisatoren, idet Belina Josselyn er favorit til odds 3,5, men der er også stor tiltro til Briac Dark, der står til 3,8, mens Bird Parker er spillet til 5.4.

Hos Bet25.dk giver Belina Josselyn 2,15, Bird Parker 4,15 og Briac Dark 4,50.

Prix de Paris, der er eftermiddagens Quintet-løb, køres som 4. løb på Vincennes med start kl. 15,15.

Sportsligt tegner 1. løb også interessant, for det byder på et møde mellem to fine 4-åringer, nemlig den ubesejrede Earl Simoni (Prodigious) med Franck Nivard og Exit Money (Coktail Jet) med Jean Michel Bazire. Sidstnævnte kommer med en frisk sejr i 1.12.7/2175 m volte. Exit Money er helbroder til den klassiske vinder Cristal Money, der nu er avlshingst efter en kort løbskarriere, hvor den vandt 9 sejre i 20 starter og tjente 523.330 Euro.

DanToto har spil til hele løbsdagen.