TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spillede du Jeppe?

af | Nyheder

Jeppe Juel havde fire topchancer i løbene på hjemmebanen i Aalborg, og havde man satset 100 kroner i Vinder Raket, så havde man kunnet hæve 1.131 kroner!

Det blev ikke uventet Jeppe Juel, der kom til at dominere fredagens løb på NKI Racing Arena i Aalborg.

Allerede i 1. løb viste han, hvor det bar hen.

Jeppe Juel vandt fire øb Kanal 75

Jeppe Juel vandt fire øb Kanal 75

Her sad Jeppe Juel bag egentrænede Boris Simoni (Ready Cash), der løb alene foran feltet hele vejen og sejrede efter behag 1.17.9/2140 m.

Den ligner noget stort.

En årgangshest!

Moderen til Boris Simoni er Malutka Simoni (General November), der har Gå Ombord som mormor, og så er mange avlsinteresserede klar over, at det er noget spændende blod, der er i Boris Simoni, der er moderens første afkom.

Bag Boris Simoni stred andelshesten Barok med Morten Friis tappert, men forgæves og var en ligeså sikker nummer to i 1.18.2/2160 m.

Pardon igen

Det er svært at se, hvornår Pardon (Zola Boko), der var Jeppe Juels anden vinder, skal løbe ind i et nederlag i et regulært løb.

Her vandt den 4-årige svenske vallak sejr nummer syv i træk i år i 1.14.9a/2140 m.

Foreløbig starter den kun med 68.000 kroner og fortsætter man manageringen som hidtil, så kan en ny dansk sejrsrekord på en sæson være inden for rækkevidde!

Og så er US Male EP (Ganymede) tilbage!

Unghestestjernen, der måtte slettes lige inden starten til Dansk Trav Kriterium 2014, vandt som ventet sit comeback for Jeppe Juel, selv om den ikke fik noget foræret.

US Male EP havnede i dødens, men på sidste langside trykkede Jeppe Juel sig til spids, og parret vandt sikkert i 1.14.3a/2140 m.

Der er ikke noget at sige til, at træner Peter Jensen både var rørt og stolt efter løbet.

-Ejerne har givet mig frie hænder hele tiden, og det er dejligt, at det nu lykkedes, at han vandt i dag, sagde Peter Jensen på Racing Live.

Og om fremtiden: – Nu slipper jeg ham i folden når vi kommer hjem i aften, og så ser vi hvordan han har det efter Pinse!

Der er ingen tvivl om, at hvis US Male EP kan holde til træningen, så er han er en hest med et stort potentiale, og i og med at Winston Sisa er i Frankrig, så er han en naturlig arvtager til denne herhjemme.

Peter Jensen træner også Jeppe Juels fjerde vinderhest, Miss Alwina (Ken Warkentin), der vandt helt efter behag i 1.15.0a/1640 m.

Havde man – som vi foreslog i vort oplæg til løbene i Aalborg –  spillet en Raket i Vinderspillet på Jeppe Juel – dvs. at vinderodds i de enkelte løb akkumulleres- så havde man for 100 kroner kunne hæve 1.131 kroner,

En Plads Raket gav 329 kroner!