TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spil til Hambletonian-dagen

af | Nyheder

Årets største amerikanske løbsdag inden for travsporten er dagen, hvor The Hambletonian Stakes køres på The Meadowlands-banen i New Jersey.

Hambletonian-pokalen. Foto Kanal 75

Løbsdagen starter klokken 18.00, dansk tid og hovedløbet, The Hambletonian Stakes med en førstepræmie på 1 million dollars er programsat som 15. løb (ud af 16) med start 00.35 (dansk tid).

Såvel Derby25 som DanToto har spil til løbsdagen, men til forskellige puljer.

Derby25 spiller sammen med ATG og har V4-spil fra 4. løb og V5-spil fra 11. løb og ellers er der vinder, plads, tvilling og trio i løbene.

DanToto spiller ind i den amerikanske pulje og tilbyder vinder, plads, komb og trio i alle løb samt et V4-spil, der starter med 12. løb.

Det sker som nævnt i amerikanske puljer, og det betyder bl.a. at rækkeprisen i V4-spillet hos DanToto er på 4 kroner – til gengæld er tilbagebetalingsprocenten på 81!

Der er desuden en garanteret pulje på 125.000 dollars i V4-spillet – det er cirka 909.000 kroner,

Hos DanToto kan du downloade det amerikanske programblad med masser af informationer om hestene, mens Derby25 har en udgave som ATG har lavet og som mere ligner de programmer vi kender.