Spids og slut
Taktikken var føring fra start til mål i eftermiddagens tre første løb på Lunden med overlegne sejre til følge.
Først kunne Christopher Eriksson vinde med debutanten Bolt The Colt (us)(Broadway Hall) i tiden 1.17,9/2000 meter. Repeat To Try og Royal Mastery – der også begge startede for første gang – tog de næste placeringer på afstand af storfavoritten.
Herefter var John Køhler på pletten med Ozakha Mill (Armbro Kaiser)(foto), der tog sin anden sejr i træk i rekordtiden 1.18,7/2000 meter foran Janis Face og Olinka Trolde, der var positiv fra dødens.
V5-spillet blev indledt med sejr til Lutfi Kolgjini-trænede Ørjan Palema (Alf Palema) med Johnny Takter i sulkyen. Efter 1.13,2/500 meter og 1.15,5/1000 meter kunne den 7-årige vallak, der har den danske Hoppe Derby-vinder Hallo Egekær som mor, vinde en ganske overlegen sejr i tiden 1.14,4a/2000 meter. Nubi Lens sluttede fint af til andenpladsen uden at kunne true Takters hest, mens Obelix Damhus – der gjorde comeback efter næsten tre måneders pause – var tapper fra dødens på tredjepladsen.
Ørjan Palema