TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spids og slut for Empire på Vincennes

af | Nyheder

Leif Hansens Empire med Franck Nivard førte fra start til mål på Vincennes.

Empire med Franck Nivard vinder foran For Your Madrik.
Foto Gerard Forni

Fin dansk sejr på Vincennes torsdag eftermiddag i det bedst betalte løb på dagen, Prix de Nevers med en samlet præmiesum på 90.000 Euro.

Fra start vendte Franck Nivard langt ude i banen med Empire og skød den røde hingst til spids, og herfra dirigerede parret hver en meget af løbet.

Empire, der var næstfavorit til odds 3,60, fik opgaven gjort lettere, da favoritten Fairplay d’Urzy med Jean Michel Bazire galoperede efter 800 meters kørsel og blev diskvalificeret.

Nivard havde ikke travlt undervejs, og mellemtiderne lå omkring 1.16 – det var først de sidste 500 meter, der virkelig kom tryk på kedlerne, og Empire afsluttede efter 1.09.4/500 m til sejr foran For You Madrik med Eric Raffin, der fik et løb i vinderhullet og slap ud 100 meter fra mål.

For Your Madrik afsluttede stærkt, men Empire svarede, og der var aldrig tvivl om udfaldet.

Både Empire og For You Madrik fik noteret 1.14.2/2850 m.

Tomas og Camila Malmqvist flankerer Empire og Franck Nivard i vindercirklen efter torsdagens sejr. Foto Gerard Forni.

Der var 40.500 Euro i førstepræmie til Tomas Malmqvist-trænede Empire, der nu har tjent 80.350 Euro alene under Vintermeetinget.

Empire har nu tjent i alt 265.673 Euro og er formeldt til et løb over 2700 meter volte den 28. februar på Vincennes med 80.000 Euro i samlet præmiesum.

‘Det er for heste under 275.000 Euro, så propositionen passer fint til Leif Hansens fine traver, der er opdrættet af Panamera Racing.