TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Speedy Sus reddede æren

af | Nyheder

Axel Jacobsen vandt med Speedy Sus

Axel Jacobsen vandt med Speedy Sus

Trods flere pæne chancer måtte vi vente til 10. løb, før det blev dansk sejr på Åby Travet i aftes. Og så blev det endda til dobbeltsejr! Det var Speedy Sus med Axel Jacobsen i sulkyen, der sørgede for, at det trods alt blev til en dansk sejr i aftes på Åby Travet.

Efter at have været placeret i andet par udvendigt indledte Axel Jacobsen sit angreb med 700 meter tilbage, og rundt i opløbssvinget kom parret frem udvendigt for den førende Ônas Ida.

Ind på opløbet overtog Speedy Sus (Global Glide) kommandoen, men blev angrebet af Part Nan Angelen med Robert Bergh, der imidlertid rullede over i galop. Den havde dog næppe kunnet true Speedy Sus, der vandt sikkert i 1.14.8/2660 m – præmie 35.000 SEK. På andenpladsen blev det også danske, idet Per Berg Thomsen på en god afslutning nåede denne placering med B O Riis i 1.14.9.

Flemming Jensen og Jeppe Juel var også på Åby, og det blev bedst til en anden og tredjepolads i 4. løb.

Norske Denver med Frode Hamre sejrede i 1.12.3a/1640 m, mens Even’s First Boy med Flemming Jensen besatte andenpladsen i 1.12.5 og Tripolini VP med Jeppe Juel tog tredjepladsen i 1.12.7.

Flemming Jensen var også til start på Åby med Speed Hill, der sluttede uplaceret, mens Jeppe Juel galoperede med såvel Betsy som Bôckman.