TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Speedopgør på Vincennes

af | Nyheder

Normalt afvikles de franske travløb i et godt og malende tempo undervejs, men torsdagens Prix Jules Thibault over 2700 meter på Vincennes med deltagelse af nogle af de bedste 4-åringer, blev et rent speedopgør.

Efter skiftende føringer fra start bragte Yoann Lebourgeois storfavoritten Django Riff (Ready Cash) til spids efter 1200 meters kørsel – her havde tempoet været 1.13.4.

Og så fik han ellers pullet op – de næste 500 meter gik blot efter 1.15 og det så ud til at Lebourgeois kontrollerede løbet med næstfavoritten Dreammoko (Timoko) med Gabrielle Gelormini siddende i ryg.

Det var først ind i opløbet, der virkelig blev fart på feltet, og udvendigt sluttede outsideren til 21-gange pengene, Diablo du Noyer (Jasmin de Flore) med David Thomain godt af.

Django Riff svarede, og duoen gik siden om side over mål, og det var svært at se, hvem der havde vundet.

Målfotoet viste, at det var Diablo du Noyer, der var nået målstregen først efter 1.08.9 de sidste 500 meter.

Vindertiden blev 1.14.1./2700 m. På tredjepladsen fulgte Dreammoko i 1.1.2.

Diablo du Noyer når forbi Django Riff til sejr.,

Der var 54.000 Euro i førstepræmie – det er den hidtil største præmie Diablo du Noyer har vundet, og det bringer hans samlede præmiesum op på 273.440 Euro –  cirka ¼ af, hvad Django Riff med 1.056.000 Euro har indløbet.

Med efternavnt du Noyer kunne man tro at Diablo var i familie med Charly du Noyer, men det eneste de to har tilfælles, er opdrætteren, Joisane Dubief, der navngiver sit opdræt med kennel-navnet, du Noyer.

Dubief solgt Diablo du Noyer på Arqana-auktionen i 2014 for 44.000 Euro til Claude Guedj, der er en af af Frankrigs største hesteejere.

Han satte den i træning hos unge William Bigeon, der for første gang overlod linerne bag Diablo du Noyer i løb til en anden kusk.