TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Speedopgør på Vincennes

af | Nyheder

Gruppe III-løbet Prix de Chenonceaux vandtes af storfavoritten Ideal du Pommeau i et tæt opløb.

Vindertiden i Prix du Chenonceaux er ikke noget at skrive hjem om – 1.13.8/2700 m, men løbet udviklede sig et supersprint, hvor der kun var virkelig fart på feltet i opløbet.

Ideal du Pommeau (Ready Cash) med Matthieu Abrivard kom til spids efter 1000 meter og holdt sig foran til målstregen var passeret – tæt fulgt af staldkammeraten Heliade du Goutier (Prodigious) med Gabriele Gelormini – de fik begge noteret 1.13.8 – rygkørte Inmarosa (Amiral Sacha) med Leo Abrivard blev nummer tre i 1.13.9.

Der var 36.000 Euro i førstepræmie.

Næste opgave for Ideal du Pommeau bliver 4-årsløbet, Prix Octave Douesnel om 110.000 Euro den 10. december på Vincennes.

Lørdag blev de første større løb for franske 2-åringer også kørt, og Prix Timoko for hingste vandtes at Tomas Malmqvist-trænede Kamehameha (Uniclove) med Eric Raffin i 1.14.9/2200 m, mens hoppernes, Prix Vourasie havde Phillippe Allaires Katchina de Simm (Doberman) med David Thomain som vinder i 1.16.1/2200 m.

Der var 27.000 Euro i førstepræmie i begge løb.