Conrad Lugauers stjerne Spartan Kronos er skadet igen efter han for to uger siden vandt et større løb i Paris, hvor han imponerede.
– Det føles tungt. Når han er frisk er han en af de bedste i verdens, fortæller Conrad Lugauer til kanal75.se.
5-åringen har 2,3 mill. SEK på præmiekontoen, men nu bliver det pause.
– Jeg fik en kedelig besked i dag (torsdag) at hesten er tyk i et ben. Det er en skade på gaffelbåndet, men ikke i samme ben som han havde en skade på tidligere. Nu bliver det hvile i to måneder og han er på vej hjem fra Frankrig.
– Meningen var ellers at han skulle have været ude i Femåringschampionatet næste fredag og mødt Bold Eagle og havde han gået fint der havde vi måske gået til Milano og startet i Nationernes Pris og siden eventuelt fortsat med vintermeetinget i Paris.
– De sidste af de nævnte løb kommer jo igen næste år og skal vi se lid tpositivt på det hele var det positivt, at vi opdagede hævelsen i tide og derfor ikke gjorde skaden værre, slutter Lugauer.