Nytårsdag starter Per Dambergs Unik Tamsen på Vincennes med  27-årige spanskfødte Guillermo Roig-Balaguer i sulkyen.
Når Unik Tamsen Nytårsdag starter på Vincennes i dagens Quintet-løb, Prix d’Angouleme sidder den 27-årige spanier, Guillermo Roig-Balaguer i sulkyen.
Guillermo Roig-Balaguer er født på Mallorca og er opvokset med travsporten på den ene af øens to baner, Manacor.
Lysten til at arbejde med travsporten fik den unge Guillermo til at søge til Frankrig og han har også været i Sverige, inden han vendte tilbage til Frankrig, hvor han bl.a. har arbejdet på Grosbois for Jarmo Niskanen, der træner Stald Ritas heste.
I alt har Guillermo Roig-Balaguer vundet 69 sejre – heraf de fem i Ã¥r.
Unik Tamsen er Nytårsdag til start i Prix d’Angouleme over 2100 meter auto doteret med 90.000 Euro.
Løbet er udskrevet for 5-6 årige heste, der mindst har tjent 50.000 og max 245.000 Euro.
Med en startpræmiesum på 63.747 Euro passer Unik Tamsen ikke særligt godt ind i løbene i det franske Vintermeeting, og når den kommer til start er det enten på en af de sidste pladser i feltet eller fordi den har startret efter at være tvangsslettet.
Derfor starter Unik Tamsen i morgen  igen fra anden række bag startvognen med spor 15.
Den er anmeldt til start uden bagsko som i tidligere starter.
Unik Tamsen møder bl.a. de svenske Air Frame, Donna di Quatrro og Archangel AM og i dagens Paris Turf rangeres Unik Tamsen sidst af de 17 deltagere.