Spænding til det sidste
En V65-kupon var 200.000 kroner værd indtil 100 meter fra mål på Jydsk Væddeløbsbane søndag eftermiddag.
Ind i opløbet i sidste afdeling af søndagens V65-spil på Jydsk Væddeløbsbane så det ud til at én kupon skulle kunne hente en jackpot gevinst på 200.000 kroner, idet Remee Torp med Christian Lindhardt var førende.
Kuponen var den eneste, der havde overlevet de fem første afdelinger, og i sidste afdeling var kuponen blank på 2 Remee Torp, der var løbets favorit.
Remee Torp (Re dei Jet) med Christian Lindhardt var i spids fra start, men midt i opløbet begyndte den at vise svaghedstegn, og umiddelbart efter blev den løbet helt over ende og sluttede på en 7. plads!
Det betød, at Danske Spil sparede cirka 135.000 kroner – det er forskellen mellem førstepræmien og garantiudbetalingen på 200.000 kroner.
Kuponen, der var spillet på banen af to kammerater, måtte ”nøjes” med 8.702 kroner – der var 5 rækker med 5 rigtige.
Førstepræmiepuljen på 65.269 kroner bliver overført til Skive Travs Musketer-dag næste søndag – og det er de sikkert ikke kede af i Skive!!
Og som om det ikke er nok, så var der heller ingen, der havde fundet frem til den rigtige indløbsrækkefølge i Super Trio-løbet – så puljen herfra overføres også til Skive – den er på 16.695 kroner.
Kaj Jensen knock-outede
For en måned siden blev Kaj Jensen knock-outet på NKI Racing Arena i Aalborg af Power Winner i et Prøveløb.
Det betød et brækket brystben og fire brækkede ribben.
Nu er Jensen tilbage i sulkyen igen, og efter en medrivende opløbskamp kunne han bringe Ofelia B (Earthquake) til sejr i V65-4 i 1.15.7a/1800 m. Vinderodds 16,83
Og så var de fleste V65-spillere slået knock-out!
Kun fem kuponer klarede sig videre.
Ofelia B ejes og trænes af Rich W. Jensen, der med sine 78 år må være en af dansk travsports ældste aktive. Rich W. Jensen har fem gange været amatørchampion på Jydsk Væddeløbsbane – første gang i 1968 – sidste gang i 1982.
Gennem årene har Rich. W. Jensen og hustruen Åse opdrættet mange heste – ofte med efternavnet Buurholt.
V65-spillets største overraskelse – oddsmæssigt – stod Notice me Dalimo (Gidde Palema) med Henrik Lønborg dog for i sidste afdeling, hvor parret kom strygende hekt udvendigt og fangede Razor Shadow (Dream Vacation) med Birger Jørgensen til andenpladsen.
Odds var 22.59 og Super Trio med Ædla Rico (Zerberus) med Morten Friis på tredjepladsen kunne ingen finde.
Det var årets anden sejr til Notice Me Dalimo om hvem betegnelsen – #vinde eller forsvinde” passer at for godt.
De to sejre i 7 starter er nemlig de eneste placeringer Notice Me Dalimo har fået.
Birger Jørgensen i fokus
V65-spillet blev indledt med en sikker spidssejr til Jørn Laursen-trænede Primas (Buvetier d’Aunou) med Gordon Dahl – en hoppe, der er lillesøster til den gode Hancock og som kan føre sine aner tilbage til såvel Tarok som Napalm!
I 2. afdeling strøg Pina Colada Day (ENS Snapshot) med Rikke Rohbach Bonde til spids opløbssvinget rundt og kunne sejre sikkert.
Derefter var det fynske Notice Flying PH (Love You) med Birger Jørgensen, der styrede alt i 3. afdeling – hesten trænes af Frantz Praem, der forinden kunne glæde sig over sin debutant, Schianto (Høvding Lavec), som Birger Jørgensen også sad bag.
Spids og slut var det også for Nova Brogård (SJ’s Photo) med Bent Svendsen, der sikkert afviste Jeroboam med Jeppe Juel, der havde store aktionsproblemer i løbets sidste fase.
Uden for V65 vandt Birger Jørgensen også med Silver Light (CR Excalibur), der præsterede meget fornemme 1.19.0/2300 m.
Den bliver meget interessant at følge fremover.
Birger Jørgensen var således dagens mand med tre sejre, en andenplads og en fjerdeplads.
V65-spil, 3.-8. løb, omsat: 167.357 DKK. Opdateret kl. 17:01 | ||||||
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 4 | Primas | Gordon Dahl | 4,15 | 130 | 7 |
2 | 5 | Pina Colada Day | Rikke Rohbach Bonde | 5,83 | 220 | – |
3 | 4 | Notice Flying P H | Birger Jørgensen | 3,97 | 505 | – |
4 | 2 | Ofelia B | Kaj Jensen | 16,83 | 13053 | – |
5 | 2 | Nova Brogård | Bent Svendsen | 7,87 | 65269 | – |
6 | 12 | Notice Me Dalimo | Henrik Lønborg | 22,59 | 5,10 | |
![]() |
||||||
Gevinster for 6 afdelinger rigtige. Gevinst: 0 kr / Jackpot overførsel |
||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Gevinst: 8.702 kr |
||||||
Reserveheste rækkefølge: Afd. 1: 9, 4, 5, 2, 6, 7, 3, 1, 8 Afd. 6: 11, 2, 3, 6, 12, 4, 13, 5, 8, 14, 7, 10, 9, 1 |