TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spænding på JVB

af | Nyheder

AFTENTRAV på Jydsk Væddeløbsbane Juledag, hvor både Lilo d’Amour og Giggs Boko kan blive Årets Hest, mens Flemming Degn stadig har en – omend teoretisk – mulighed for at snuppe amatørchampionatet for næsen af Kim Madsen. 

Kim Madsen har længe haft kurs mod et nyt amatørchampionat på Jydsk Væddeløbsbane, men efter en flot slutspurt af Flemming Degn med fire sejre i november og december måned, er der kommet lidt spænding om udfaldet.

Inden årets sidste løbsdag, der lidt utraditionelt først start kl. 18.55, er Kim Madsen således førende med 10 sejre foran Flemming Degn med ni, men førstnævnte har flest andenpladser, så Flemming Degn skal vinde begge sine køreture mens Kim Madsen – som har tre køreture Juledag – ikke må vinde løb.

Unægteligt svære odds – men hvis Flemming Degn indfrier forventningerne som favorit med Bo W i 5. løb, finalen i ATAK’s Amatørserie, kan det hele blive afgjort i årets allersidste løb på JVB, 9. løb, hvor Kim Madsen og Flemming Degn i programmet er tippet som 1 og 2 med hhv. Rex Loudeac og Rasmus Pilbro.

Kamp til stregen bliver der også om titlen som “Årets Hest” hvor både Lilo d’Amour og Giggs Boko er noteret for seks sejre i år.

Førstnævnte er ubesejret i seks starter efter Birger Jørgensen overtog træningen af den tyskfødte og -ejede hest tidligere på året, og en ny sejr til Lilo d’Amour er inden for rækkevidde i 7. løb – mens opgaven for Giggs Boko i 8. løb ser lidt sværere ud. Begge heste er dog tippet som vinder i programmet og hvis de vinder deres respektive løb, går titlen til Peter Jensen-trænede Giggs Boko i kraft af flest andenpladser.

Der er med andre ord lagt op til en spændende finaledag på Jydsk Væddeløbsbane, hvor løbene som nævnt starter kl. 18.55, så der burde være rigelig med tid til også at nå en julefrokost.

Baneprogram: KLIK HER