Emoji med Flemming Jensen passerede målstregen i Sølvdivisionen på Ørebro som nummer to, men dommerkomiteen brugte flere minutter til at vurdere Flemming Jensens kørsel efter cirka 500 meter.
Det var nogle spændende minutter for Anette og Frantz Praem, der ejer Emoji, imens dommerkomiteen på Ørebro undersøgte en episode efter 500 meters kørsel.
Her sendte Flemming Jensen Emoji frem i angreb, men da han gik ud i banen, var han tæt på Van Gogh Z S med Robert Bergh.
Siden sluttede Emoji fint af til andenpladsen bag den sikre vinder Admiral As med Ôrjan Kihlström – Admiral As sejrede i 1.12.0a/2140 m, mens Emoji på andenpladsen noteredes for 1.12.2.
Minutterne føltes lange før dommerkomiteen rejste resultatet – Emoji beholdt andenpladsen, der var 62.500 SEK værd – men Flemming Jensen fik en bøde på 2.000 SEK for snæver passage.