TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spændende hopper til Panamera Racing

af | Nyheder

På Kolgjini-auktionen købte Panamera Racing Bold Eagle-datteren Isolde Face fra samme moderlinje som Etta Extra (Bourbon-hestene) og desuden har man sikret sig Affinity Kronos, der er en søster til bl.a. Going Kronos.

340.000 SEK måtte Panamera Racing slippe på Kolgjini-auktionen for at sikre sig franske Isolde Face, der er efter Bold Eagle – Casualty of Love (Goetmals Wood).

Casualty of Love har Ma Crown (Full Account) som moder, og hendes moder er Une Crown, der bl.a. også er moder til Etta Extra (moder til bl.a. Mara Bourbon, Qualita Bourbon, Sam Bourbon m.fl.)

Isolde Face går til tilkørsel hos Christian Lindhardt, men senere er det tanken, at hun skal i træning i Frankrig.

Se video m.m. med Isolde Face – klik her

Affinity Kronos er en 3-årige hoppe efter Joke Face – Bell Power og dermed har hun samme moder som bl.a. Going Kronos, Lantern Kronos, Moonlight Kronos m.fl.

Affinity Kronos har startet 10 gange, og har bedst 3 tredjepladser og 1 fjerdeplads. Hun har rekord 1.14.3 og har tjent 73.000 SEK.

-Affinity Kronos har stort set ikke fungeret siden sin debut, fortæller Jeanette Hansen fra Panamera Racing.

– Hun døjer meget med stærke brunster og har deraf fået problemet med ryggen og korsleddet. Det skal vi forsøge at få i orden, så hun kan fortsætte som løbshest, siger Jeanette Hansen.