TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spændende debutant

af | Nyheder

Det er en hest med store forventninger på sig, som Jeppe Juel i eftermiddag lader debutere i 1. løb på NKI Racing Arena i Aalborg.

Navnet er Enya B R, og det er ikke blot et velafviklet prøveløb i 1.19.2/2160 m volte, der gør Enya B R interessant.

Muscle Wiking BR hvis 3/4-søster i eftermiddag debuterer i Aalborg.

Muscle Wiking BR hvis 3/4-søster i eftermiddag debuterer i Aalborg.

Det er også det faktum, at hun er ¾-søster til Muscle Wiking BR, der er en af de bedste norskfødte heste i dette århundrede.

Enya BR er efter den nye championhingst Muscle Hill, der som Muscles Wiking B R har Muscles Yankee som fader.

Moder til såvel Muscles Wiking B R som Enya BR ,er Sappho Blue Chip (Credit Winner) 1.14.2 – 75.000 dollars.

Muscles Wiking BR er moderens første afkom, og han var som 3- og 4-åring suveræn i sin årgang

Her  vandt han såvel Norsk Trav Kriterium som Prinsesse Märtha Louises Pokalløp som 3-åring og som 4-åring Norsk Trav Derby og Kronprins Haakons Pokalløp.

Internationalt hævdede Muscles Wiking BR sig også med sejr i UETs 3 års Championat samt en andenplads i Gran Premio Orsi Mangelli.

I alt startede den 23 gange, vandt 15 sejre, 4 anden- og 1 tredjeplads, satte rekord 1.11.2 og tjente 3.616.261 NOK inden en skade satte stopper for karrieren.

Muscles Wiking BR er nu avlshingst i Norge og har også været udbudt her i Danmark af Opdrætterforeningen.

Sappho Blue Chip er også moder til Clara BR (Dream Vacation), der var blandt sin årgangs allerbedste hoppe. Hun satte rekord 1.12.3 og tjente 634.000 NOK.  Desuden er der Andy B R (Andover Hall), der har tjent 345.001 NOK og sat rekord 1.13.1.

Der er altså noget at leve op til for Enya B R, der ejes af et konsortium ,der satsede stort for nogle år siden ved at købe hele 2012-årgangen før den var født fra opdrætteren Bjørn Rishaug, der opdrætter B R-hestene!!

Årgangen blev på 15 heste – tre er nu solgt eller givet væk – og de resterende er fordelt hos trænere i såvel Norge, Danmark som USA.

Jeppe Juel har udover Enya B R også Epsilon B R i træning for konsortiet.

Den er efter Andover Hall – Victory Champagne, der tidligere har født Tabu B R (Tagliabue) 1.13.3 – 404.500 NOK og Armani B R (Banker Hall) 1.16.6 – 113.500 NOK.

NKI Racing Arena har i eftermiddag 10 løb på programmet og baneprogrammet kan downloades fra dette link – klik her