TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spændende 2-åringer i Prøveløb i Billund

af | Nyheder

I eftermiddagens prøveløb på Billund Trav skal tre spændende 2-åringer forsøger at kvalificere sig til løbsdeltagelse. Det samme skal en ny Frank Kjelde-import, der på papiret ser meget galoplysten ud.

En helsøster til derbyvinderen Dumbo, en helbroder til Bad Moon Rising og Therumoursaidfire (begge vinder af Dansk Opdrætningsløb – Bad Moon Rising vinder af Dansk Trav Kriterium m.m.) samt en broder til millionæren Ultimate Lindy.

De tre 2-åringer, der i eftermiddag skal i prøveløb på Billund Trav, har noget at leve op til.

Derbyvinderen Dumbos lillesøster, Gaby C N  (Wishing Stone – Lipstick Jungle) er opdrættet, ejet og trænet af Carsten N. Nielsen og skal køres af Rene Kjær.

Peter Rudbeck ejer, opdrætter og træner Greatballsoffire (Muscles Yankee – Anacott Steel), der er lillebroder til bl.a. Bad Moon Rising, Therumoursaidfire samt til Fromajacktoaking, der nyligt debuterede med sejr. Jan Dahlgaard sidder i sulkyen

Svenskfødte Dynamite Sensation (Orlando Vici – Lindianapolis) trænes og køres af Gordon Dahl for Stutteri Disney, der købte den sorte hingst på auktion i fjor for 275.000 SEK.

Moderen, Lindianapolis (Pine Chip) har i Lindiliana samme moder som avlshingsten Lindy Lane.

Lindianapolis har tidl. født bl.a. Ultimate Lindy (Chocolatier) 1.11.3 – 1.1 mio. NOK.

De tre 2-åringer har, sammen med Enough Cash (Infinitif) med Bent Svendsen, 40 meter tillæg og skal for at kvalificere sig til løbsdeltagelse præstere 1.28 eller bedre!

Frank Kjelde har fundet en ny tysk traver som han har importeret – den 4-årige Mister B (SJ’s Photo), der har et broget generalieblad.

Den blev godkendt den 1. juni i fjor i 1.17.2a/2000 m og har siden startet 8 gange. Det er blevet til en tredjeplads og en femteplads, mens Mister B er blevet diskvalificeret for galop i de andre seks starter!

For en lille måned siden var den i Prøveløb i Tyskland, hvor den også galoperede og blev diskvalificeret.

I eftermiddag skal Birger Jørgensen forsøge at få den fejlfri over banen og klare kvalifikationskravet på 1.23.