Southwind Frank satte tingene på plads
Efter den overraskende nederlag i sidste uge til Bar Hopping viste den store Hambletonian-favorit Southwind Frank atter sin suveræne stilling som førende i årgangen, og vandt ganske let Earl Beals Memorial i nat på Pocono Downs.
Det er svært at forestille sig, hvem der skulle kunne besejre Southwind Frank (Muscle Hill) i normal forfatning om en god måned i The Hambletonian Stake.
I nat vandt årgangens ubestridte stjerne sæsonens første store test, Earl Beal Memorial på Pocono Downs med en halv million dollars i samlet præmiesum.
Efter en rolig start sendte Yannick Gingras Southwind Frank til føring efter 600 meters kørsel, og så var løbet afgjort.
Staldkammeraten Dayson med Jim Morrill Jr kom frem i dødens, og det afholdt måske andre fra at forsøg sig i angreb.
Dayson galoperede imidlertid i opløbssvinget, men der kom fortsat ingen i angreb, og Southwind Frank kunne vinde ganske let i 1.10.2 foran rygkørte Trolley (Donato Hanover) med Marcus Miller i 1.10.3, mens Bar Hopping – efter at have siddet som nummer seks i feltet undervejs- sluttede fint af til tredjepladsen for Tim Tetrick i 1.10.6.
Consolation vandtes af Milligan School (Yankee Glide) med Andy Miller i 1.10.5 foran Love Matters (Explosive Matter) i 1.10.6.
Hambletonian-hestene mødes næste gang i Stanley Dancer Memorial på The Meadowlands den 16. juni.